Faciliteter
Børnehuset Birkebo ligger på Viborgvej tæt ved Randers centrum. Vi er tæt på naturen, med både Doktorparken, Gudenåen og Fladbroskov tæt på. Hvilket er steder vi ofte besøger.
Børnehuset Birkebo gemmer sig i et lille grønt område omkranset af birketræer og en lille sø. Desuden ligger det tæt på mange andre grønne områder, blandt andet Doktorparken, Fladbro Skov, Vestparken og Randers Naturcenter.
Børnehuset Birkebo er en kombineret institution med både vuggestue og børnehave.
Vuggestuen er inddelt i grupperne Myretuen og Tusindben. Hver gruppe er normeret til 13-14 børn.
Børnehaven er normeret til 54 børn, som er fordelt på tre grupper. Mariehøns og Sommerfugle er for 3-4-årige børn, mens Humlebi er for de 5-6-årige børn.
I den forreste ende af børnehuset er de tre børnehavegrupper placeret. I midten er vores køkken og store alrum. I den bagerste ende er de to vuggestuegrupper placeret sammen med vores store multirum, hvor der er plads til motorik og bevægelses aktiviteter.
Børnehuset er omkranset af en dejlig stor legeplads med mange forskellige legemuligheder. Legepladsen er opdelt, så vuggestuen og børnehaven har hver deres del, som er målrettet deres aldersgruppe. Vuggestuen bruger også børnehavens legeplads, hvilket er med til at skabe genkendelighed og tryghed i overgangen fra vuggestue til børnehave.